Sommerspøg i Lobbæk: Spejlæg på overophedet kølerhjælm?
Spøg eller alvor her i sommerheden? Afgør det selv.
Vores fotograf Mads Kristoffersen skriver:
“Som du kan se så var motorhjælmen så varm her i eftermiddag at vi kunne spejle æg på den. Vi lavede ægget i en foliebakke for at kunne optimere varmen så meget som muligt. Utroligt det kan lade sig gøre.
Og så er det ikke engang 1. april”.
En kendsgerning er det i hvert fald, at flere private målinger fik termometret op på 32 grader flere steder her på Midtbornholm tirsdag eftermiddag.
Det burde jo egentlig ikke være så slemt, når man betænker at menneskers normaltemperatur er ca. 36-37 grader.
Men mange lider under den fugtige varme, når termometret bevæger sig over de 25 grader, som meteorologerne kræver for at kalde det en sommerdag. Og når nattemperaturen ligger omkring de 20 grader, der gør den (natten) til en tropenat.